18/04/2013 | 7:35
Kategorier: General

Dansk deltagelse i international Calvados-konkurrence

Tur/Retur til fransk cocktailkultur

Dagene fra lørdag d. 6. april til tirsdag d. 9 april 2013 stod for alvor i æblernes tegn, da den danske bartenderdelegation tog til Normadiet for at udkæmpe kampen om kreationen af den bedste calvadoscocktail. Dette dannede baggrunden for at spændende møde i mellem forskellige kulturer og vaner – både foran og bag ved bardisken.

Af Daniel Abildgaard Rasmussen

I en bartenders perspektiv var det tidlig lørdag morgen den danske delegation mødtes i Kastrup Lufthavn for sammen at drage til Deauville i Nordfrankrig for at forsvare de rød/hvide farver ved den 17. udgave af Trophées Internationaux des Calvados Nouvelle Vogue. Den lille danske gruppe bestod af Martin Rye Pedersen fra FUGU, der vandt den danske udtagelseskonkurrence tidligere i år, Ulrich Deleuran Steffensen fra No. 14 Vinbar i Vejle, der var den bedst placerede tidligere EBS-studerende til udtagelseskonkurrencen, DBL formanden Helle Aslak, DBL bestyrelsesmedlem Daniel Abildgaard Rasmussen og journalisten Morten Bach Nielsen fra bartenderbloggen stirred.dk.

Flyvetiden blev primært brugt til at indhente noget af den søvn som bartendere altid er bagud med, så alle var klar til den hurtigste sightseeing i Paris midtby i nyere tid. På under 5 timer blev diverse historiske pladser, kirker, kongeslotte og kejsermonumenter oplevet til fods. Sightseeingen blev afsluttet med et voldsomt angreb på den lokale McDonalds på Champs-Élysées, hvor historiens blodige vingesus blev diskuteret, mens en knapt så blodig burgerbøf tilfredsstilte den opbyggede appetit. Lørdag aften blev afsluttet på os bartenderes hjemmebane, i forhold til historiske årstal og begivenheder, da MojitoLabs eksperimenter med den klassiske cubanske cocktail blev prøvesmagt.

Søndag eftermiddag blev det officielle program skudt i gang, der blev startet med fælles bustur med de andre landes delegationer fra Paris til Deauville i Normandiet. Undervejs blev der holdt ind ved destilleriet for Busnel Calvados for at få indtryk af, hvad det egentlig var for en spiritus, vi skulle komme til at lære så godt at kende over de kommende dage. Dette gøres jo bedst med et anseligt antal smagsprøver, og med maven fyldt af æblebrandy og ostemadder gik turen videre til en nærliggende restaurant for at få aftensmad. Her blev den franske madkultur virkelig vist frem, eftersom buffeten bugnede med snegle, østers, blæksprutteringe og crème brûlées, hvortil der blev serveres rigelige mængder af æblecider, æblevin og æblebrandy.

Næste formiddag blev konkurrencedagen skudt i gang med prøvesmagning på forskellige brands af Calvados. En tilsyneladende forholdsvis simpel blindsmagning, hvor vi skulle skelne calvados, rom, armagnac og cognac fra hinanden, viste sig at være en langt sværere opgave end først antaget. ”I det mindste fik I gættet rigtigt med hensyn til med at udpege Calvadosen, hvilket jo er langt det vigtigste” trøstede en storsmilende calvadosproducent os med.

Om eftermiddagen kom endelig det tidspunkt som alle spændt havde ventet på. Selve konkurrencen om hvem, der kunne præsentere verdens bedste cocktail baseret på Calvados og stikke af med hæder, ære og sølvshaker. Det var de yngste bartendere, der lagde ud, hvor Ulrich leverede en stilsikker og overskudsagtig præstation da han shakede frisk ingefær, lime juice, sukkersirup, æblejuice, Angosturra Bitters og en frugtig calvados sammen og kaldte det en ”Opie”. Det var umuligt at se, at dette var hans anden cocktailkonkurrence, da han med et stort smil på læben og uden rystende hænder præsenterede sin cocktail og derved meldte Danmark ind i kampen om trofæet.

Efterfølgende var det de erfarne bartenderes tur, hvor en yderst snaksagelig Martin leverede hans vanlige, kontrollerede præstation. Med 6 sekunder tilbage præsenterede han en kombination af Velvet Falernum, ingefærsirup, limejuice, chokolade bitters, frisk rosmarin og calvados, som han navngav ”Give Me Love To Apples”.

Lige før aftensmad blev vinderene af konkurrencens forskellige kategorier afsløret, hvor ingen af sølvshakerne desværre faldt i danske hænder. Men vi vender forhåbentlig stærkt tilbage næste år, hvor vi nu har lært lektien om at franskmænd har mantraet ”rigeligt sukker” i ægte brødrene Price stil, når det gælder deres cocktails.

Efter prisoverrækkelserne blev vi bedt om at klæde om til det fineste tøj vi havde i kufferten, for nu stod den på galla. Efter at alle herrerne var trukket i skjorter, slips, jakkesæt og pigerne i smukke aftenkjoler, stod den på 5 retters menu i Hotel Royales store gallasal med tunge, draperede gardiner, tjenere i silkeveste og levende, klassisk musik. Det var en middagsoplevelse, der virkelig fik en til at tænke på de fornemme middagsselskaber, der blev holdt om bord på Titanic på første klasse. Undertegnede følte sig i hvert fald som Jack Dawson – ikædt de fineste klæder, men alligevel ikke helt passede ind.

Næste morgen stod den på rejsen tilbage til vante rammer og smagsløg, nu en hel del klogere på det at være er bartender virkelig varierer fra land til land, og at der inde for denne branche er ligeså mange spændende nuancer, farver og særlige kulturer som blandt landenes mange forskellige folkefærd.

Martin Rye Pedersens opskrift – ”Give me love to apples”