28/05/2016 | 9:41
Kategorier: Generalforsamlinger

Referat fra generalforsamling 2016

Afholdt lørdag d. 28. maj 2016 på Eriksgade 16, kl. 12:00,

Referent: Daniel Abildgaard Rasmussen

Formanden byder velkommen

Formand Daniel Abildgaaard Rasmussen bød velkommen til de fremmødte. Han fremhævede at indkaldelsen til generalforsamlingen var udsendt rettidigt en måned forud for mødet via formandens officielle mail som er den officielle mail fra laugets bestyrelse til dets medlemmer. Det er også denne mail, der er blevet brugt i forbindelse med al kommunikation ved afviklingen af DM.

Protokollen

Formand Daniel Abildgaard Rasmussen spurgte på vegne af bestyrelsen om der var nogle af de fremmødte aktive medlemmer, der ønskede at protokollen blev læst op. Protokollen er en samling af alle referater, for alle bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling. Ingen fremmødte aktive medlemmer ønskede at protokollen blev læst op.

Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Bestyrelsen foreslog kasserer Timo Mikkelsen som dirigent, og han blev enstemmigt valgt.

Bestyrelsen foreslog formand Daniel Abildgaard Rasmussen som referent, og han blev enstemmigt valgt.

Bestyrelsen foreslog aktivt medlem Nikolaj Brøndsted og bestyrelsesmedlem Jesper Nielsen som stemmeudvalg og de blev enstemmigt valgt.

Bestyrelsens beretning

Præsentation af nye samarbejdspartnere

Formand Daniel Abildgaard Rasmussen præsenterede de nye samarbejdspartnere, der er kommet til laugets portefølje:

Følgende samarbejdpartnere har fornyet deres samarbejde i 2016:

Et større emne var Red Bull energidrik som sponsor af lauget, om dette kan lade sig gøre, når det ikke er et alkoholisk produkt. Bestyrelsen svarede, at hvis man kigger på IBAs sponsorere, så er langt de største sponsore sirupskompagnier og juiceproducenter, der ikke producerer alkoholiske produkter, og hvis det er muligt for IBA at have ikke-alkoholiske sponsorere, så det nationale laug vel også have sådanne sponsoere. Hertil fremhævede formand Daniel Abildgaard Rasmussen, at hvis DM skal blive ved med at udvikle sig som det gør, så skal lauget skaffe en større kapital, og dette kræver, at lauget går nye veje for at skaffe flere sponsorere – dette kunne at undersøge hvem, der ellers kunne sponsoere ud over spiritus importørerne og mere lokale/nationale mærket. Hertil bemærkede medlem Nikolaj Brønsted at Redbull kan godt være sponsor, men mente ikke at det kunne blive et hovedprodukt til DM, da dette skal forblive med at være alkoholisk. Medlem Jeppe Ipsen spurgte indtil om Red Bull kunne blive sponsor næste år, hvortil at formand Daniel Abildgaard Rasmussen svarede til, at dette ville være muligt, dog pointerede han at bestyrelsen har besluttet at hovedprodukterne skal være alkoholiske, hvilket umuliggør at Red Bull kan være hovedprodukt igen. Dette gælder for Red Bull som vel for angående ikke alkoholiske produkter såsom tomatjuice.

Præsentation af regnskabet for 2015 v./ kasserer Timo Mikkelsen

Kasserer Timo Mikkelsen startede præsentationen af laugets regnskab med at konstatere at det lidt pludselige skift af kasserer havde besværliggjort regnskabsarbejdet betydeligt, hvilket har voldt formanden og kassereren store udfordringer med at at få tallene til at stemme. Men ved generalforsamlingen er kasseren og formanden i stand til at redegøre for langt de fleste og især de største udgifter i forbindelse med driften af lauget. Kasseren understregede at med den nye måde af føre regnskab på bliver procedurerne forsimplet og arbejdet skulle blive markant nemmere. Kasserer Timo Mikkelsen gennemgik regnskaberne som de var blevet præsenteret for laugets revisor. Angående indtægter var indtægten fra medlemskontingenter faldet mellem et marginalt beløb, dog var indtægten fra sponsorstøtte steget med næsten 20000 kr. i forhold til sidste år. Det skal dog bemærkes at der har registreres til en tilbageført større på 2000 kr. fra Bacardi 2014, da disse penge aldrig nogensinde er blevet betalt og nu eksisterer Bacardi Danmark ikke længere hvorved at denne indtægt ikke længere kan regnes med. Angående udgifter, så kan af store udgiftsposter nævnes: DM (90538 kr.), VM (12369 kr.), afholdelse af konkurrencer og præmier (15775 kr.), diverse rejser (9718 kr.) og vedligeholdelse af hjemmeside (16978 kr.)., hvilket med tilbageskrivningen taget i begtragtning giver et årsresultat på -28079 kr. Hertil kommenterede formand Daniel Abildgaard Rasmussen, at grunden til at det har kostet 16978 kr at vedligeholde hjemmesiden skyldes at laugets hjemmeside har været udsat for to store kinesiske hackerangreb, der krævede meget stor rengøring og genoprettelse for at få bugt med, hvilket er en stor og uventet udgift. Dog pointerede han yderligere at bestyrelsen nu har indgået relevante foranstaltninger både software- og samarbejdsmæssigt, således at lignende udgifter ikke skulle ske igen. Så med disse to forbehold var resultatet for året ganske positivt trods alt.

Af andre bemærkninger, så kan det nævnes at lauget har betalt det årlige kontingent til IBA to gange i 2015 til en samlet beløb på 6602 kr., hvorfor lauget er fritaget for at betale IBA kontingent i 2016. Hertil spurgte medlem Nikolaj Brøndsted hvorfor der var betalt et lignende beløb i 2014 til IBA, hvilket må svare til to gange kontingent. Dette kunne den nuværende bestyrelse ikke svare på.

Ydermere præsenterede kasserer Timo Mikkelsen at bestyrelsen havde besluttet at afvikle laugets Jyske Bank aktier, da det efterhånden er konstateret at aktiernes værdi er forholdsvis stabil på omkring 65000 kr., hvorfor der er lange udsigter til at de når deres oprindelige købsværdig på ca. 77000 kr. Dog er denne afvikling udskudt til den nye bestyrelse efter denne generalforsamling for at sikre konsensus om denne handling.

Slutteligt konstaterede kasserer Timo Mikkelsen at der stadigvæk var lidt arbejde med at forsøge at indhente de sidste kvitteringer fra udgifterne i løbet af 2015, særligt angående afviklingen af DM 2015. Dette arbejde ville kasserer og formand udføre hurtigst muligt, og så vil regnskabet for 2015 blive betragtet som værende afsluttet i dens givne tilstand.

Oplæg om DM 2017 og VM 2017 v./ formand Daniel Rasmussen

Formand Daniel Abildgaard Rasmussen gennemgik skitserne og planerne for afviklingen af VM 2017 i København, der kommer til at foregå i Øksnehallen, der skal denne centrum om en World Championsships Village som ved OL. Øksnehallen vil så ydermere komme til at danne rammerne for en cocktail og spiritus mæsse, der skal være med til at integrere København og dens barer bedre til verdensmesterskaberbe. Men så snart at rammerne for VM ligger helt på plads, som vil lauget indkalde til stormøde, for alle der har interesse i VM, hvor de helt konkrete planer kommer til at præsenteret, så Københavns barmiljø har mulighed for at forberede sig på at begivenheden kommer til byen.

Valg til bestyrelsen

Valg af formand

Da formand Daniel Abildgaard Rasmussen er konstitueret formand fra sidste års generalforsamling for tidligere formand Helle Aslak trådte tilbage før hendes periode løb ud, så er formanden på valg i år. Bestyrelsen pegede på at Daniel Abildgaard Rasmussen forsatte nu som formand, og han blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen

Valg af næstformand

Da tidligere næstformand Jesper Juhl ikke har valgt at forsætte arbejdet i lauget, så skal der vælges en konstitueret næstformand. Bestyrelsen peger på nuværende bestyrelsesmedlem Jesper Nielsen, og han blev enstemmigt valgt ag generalforsamlingen.

Valg af sekretær

Sekretærposten er officielt på valg i år, og den nuværende sekretær Lea Karen Drewsen har valgt ikke at forsætte arbejdet i lauget, så bestyrelsen peger på medlem af lauget Rolf Bender Jensen til at varetage denne post. Rolf blev enstemmigt valgt til posten for næste år.

Valg af bestyrelsesmedlem

Da nuværende bestyrelsesmedlem Matias Svensson ikke har valgt at fortsætte arbejdet i lauget, så peger bestyrelsen på at medlem Christoffer Lee Dahm bliver bestyrelsesmedlem. Han blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen.

Valg af interne revisorer

Nuværende interne revisor Nikolaj Brøndsted har valgt ikke at fortsætte arbejdet, hvorfor bestyrelsen peger på at medlem Kirsten Holm bliver udpeget som den ene interne revisor. Den anden interne revisor Jakob Glud ønsker at forsætte arbejde, hvorfor bestyrelsen peger på ham. Begge parter blev enstemmigt valgt af generalforsamlingen.

Eventuelt

Medlem Nikolaj Brøndsted foreslog at generalforsamlingen afholdte en vejledende afstemning om at hovedprodukter til DM skal indeholde alkohol. Denne afstemning viste af der var enstemmig holdning i generalforsamlingen at hovedprodukter til DM skal indeholde alkohol.

Medlem Nikolaj Brøndsted indskærpede at kvitteringer overleveres med udførelig dokumentation og der blev afholdt en vejledende afstemning til bestyrelsen om at personen, der laver et udlæg for lauget er forpligtet til at give udførelig skriftlig dokumentation af udlægget ellers så hæfter den pågældende person personligt for udlægget. Den vejledende afstemning viste at der var enstemmig holdning i bandt generalforsamlingen at dette bør være et krav i den daglige arbejdsgang i bestyrelsesarbejdet.

Er du ikke allerede bartender medlem, så bliv medlem allerede idag: Bliv bartender Medlem

Læs mere om os og vores vedtægter