Set of rules – Classic Cocktails
[lmt-page-modified-info]En deltager får tildelt en distributør, der har stillet op til fire hovedprodukter til rådighed. Deltageren skal benytte minimum en af de fire hovedprodukter som base i vedkommendes cocktail.
I Klassisk Cocktail kategorien skal der bruges minimum tre (3) cl. af et hovedprodukt fra den tildelte distributør som base, der efterfølgende gerne må kombineres med andre spiritusprodukter – først og fremmest fra produktlisten.
I Flair kategorien skal der bruges minimum to (2) cl. af et af hovedprodukterne fra den tildelte distributør som base, der efterfølgende gerne må kombineres med andre spiritusprodukter – først og fremmest fra produktlisten.
1. Generelt
Deltagerne har femten (15) minutters forberedelse til at lave pynt, presse juice, etc.
Deltagerne har syv (7) minutter til at færdiggøre fem (5) identiske cocktails i hver runde, og efter otte (8) minutter er det ”hands off”. Timerne og stopurene vil tælle ned fra syv (7) minutter og efterfølgende tælle op til et (1) minut.
Der tildeles minuspoint, hvis deltageren bruger mere end syv (7) minutter efterfølgende intervaller:
- Femten (15) minuspoint for 0-15 sekunder, der benyttes udover de syv (7) minutter.
- Tredive (30) minuspoint for 16-30 sekunder, der benyttes udover de syv (7) minutter.
- Femogfyrre (45) minuspoint for 31-45 sekunder, der benyttes udover de syv (7) minutter.
- Tres (60) minuspoint for 46-60 sekunder, der benyttes udover de syv (7) minutter.
Deltagerne skal lave fem (5) identiske cocktails i den indledende runde. I finalen skal der laves syv (7) identiske cocktails.
Alle cocktails skal være byggede, håndrørte, håndrystet, el-mikset, blendet, mikset ved sifon, og/eller ”rullet”.
Målebæger kan bruges og free-pouring er tilladt.
Deltagernes rækkefølge vil blive afgjort ved lodtrækning foretaget af bestyrelsen dagen før konkurrencen.
Deltagerne kan kun indsende én (1) opskrift pr. deltager.
Deltagerne skal selv medbringe alle ingredienser, pynt og barudstyr på scenen. På dagen udleveres glas, produkter/ingredienser omfattet af produktlisten fra DBL.
2. Opskrift
For alle cocktails gælder at:
Opskrift og navn skal være originalt.
Der må maksimalt være ni (9) cl. destilleret spiritus i opskriften. Hvis cocktailen toppes med champagne, øl, cider eller andre gærede alkoholprodukter, omfatter denne regel ikke det produkt, der toppes med (eftersom det ikke er destilleret).
Der skal minimum bruges to (2) og maksimalt frem (5) forskellige alkoholiske ingredienser.
Der må maksimalt være to (2) forskellige basis spiritusser, resten skal være modificerende f.eks. likører, hedvine, ”dash” bitters, etc. Her defineres basis spiritus som værende enten Vodka, Rom, Gin, Urtebitter, Tequila, Grappa, Akvavit, Calvados, Cognac, Whisky, Whiskey, og Bourbon.
Der må maksimalt benyttes ni (9) ingredienser inklusive dråber, stænk, frugt, urter, etc.
Alle mål skal opgives i hele, halve eller kvarte centilitermål (0,25 cl. – 0,5 cl. – 0,75 cl. – 1 cl. – 1,25 cl …. etc) eller i helt antal dråber/stænk.
Hver flydende ingrediens tæller som minimum 0,25 cl.
Opskriften skal i alt være på minimum syv (7) cl. og maksimum femogtredive (35) cl.
3. Ingredienser
Deltagere må benytte en (1) hjemmelavet ingrediens, der ikke indeholder alkohol. Hvis en deltager medbringer en hjemmelavet ingrediens skal der laves nok til to (2) indledende runder og en finale. Hvis deltageren vælger at bruge en hjemmelavet ingrediens, skal opskriften på denne hjemmelavede ingrediens indsendes sammen med cocktailens opskrift. Produkter, der indgår i den hjemmelavede ingrediens, skal så vidt muligt komme fra produktlisten.
Deltagerne må medbringe produkter, der ikke forefindes på produktlisten, og samtidigt ikke er i direkte konkurrence med et produkt på produktlisten, samt er markedsført i rimeligt omfang i Danmark. Produktet skal medbringes af deltageren selv i uåbnet, original emballage, samt godkendes af DBLs bestyrelse på forhånd.
Produkter, der ikke er specificeret på produktlisten, skal deltageren selv medbringe til produktion af mindst tolv (12) eksemplarer af den pågældende cocktail.
Vi henviser venligst til produktlisten.
4. Pynt
Deltagerne har femten (15) minutters forberedelse til at lave pynt, presse juice, etc.
Kun spiselig pynt må anvendes, såsom: – Oliven, kirsebær, perleløg, citron, lime, appelsin, ananas, physalis, kiwi, diverse bær, grøntsager, krydderurter, slik, chokolade etc.
Skaller, blade, stilke, etc. der hører til den spiselige pynt må også anvendes.
Pynten må ikke have identitetsmærker. Standardsugerør, -rørepinde og -cocktailpinde må kun bruges. Disse skal medbringes af deltagen selv.
Deltagerne i finalen skal forberede syv (7) stk. pynt.
Deltageren skal selv medbringe ingredienser til produktion af mindst tolv (12) eksemplarer, der ikke er indbefattet produktlisten.
Hvis der er kontakt mellem pynt og cocktailens væske, defineres pynten som værende en ingrediens. For eksempel floating og røg defineres derfor som ingredienser i cocktailen.
5. Glas
Alle cocktails skal serveres i standardglas. Deltagerne vælger venligst en type og størrelse fra den udleverede liste over standardglas og skriver nummeret på tilmeldingen med opskriften. Alle glas vil blive udleveret af DBL.
6. Uniform
Deltageren skal bære arbejdsuniformen for den arbejdsplads, den pågældende deltager repræsenterer eller anden nydelig påklædning. Hvis ikke andet, så er mørke bukser og mørk T-shirt absolutte minimumskrav.
7. Øvrige Forpligtelser
Møder deltageren ikke til tiden, udgår vedkommende fra konkurrencen. Stand-in er ikke tilladt.
Såfremt at deltageren er stærkt beruset, eller til gene for sine omgivelser samt andre deltagere, vil deltageren udgå af konkurrencen. Vurdering og beslutning af dette vil blive afgjort udelukkende af DBLs bestyrelse. Dog vil den pågældende deltager få en mundtligt advarsel forinden.
Vinderen af konkurrencen forpligter sig til at deltage ved 2-3 arrangementer i årets løb i samarbejde med de sponsorerende firmaer og Dansk Bartender Laug.
Vinderopskriften må ikke ændres med tilsvarende produkter, sponsor har rettighed til at benytte vinderopskriften som det passer dem.
8. Kalkulation af point
20% af pointene vil udgøres af vurdering af den tekniske udførelse af cocktailpræparationen på scenen ved konkurrencen. Denne vurdering vil følge deltageren fra den indledende runde til og med finalen.
De resterende 80 % kommer fra smagsdommerenes bedømmelse af cocktailens smag, udsende, aroma, etc. Denne vurdering vil følge deltageren fra den indledende runde til og med finalen.
Det overordnede ansvar for bedømmelsen ligger hos Dansk Bartender Laug.
Alle deltagere skal blive til konkurrencen er slut.