Skrevet af Jesper Callisen, VM deltager i flair 2011 og 2012.
Turen var længe ventet. To måneder forinden, var jeg gået i skarp træning. Cocktailen spillede max og flairshowet sad i skabet. En tidlig morgen sagde jeg farvel til damen og mindede hende om, at hun nu kunne se hvordan en fremtidig verdensmester så ud. Og uenig var hun ikke – vi havde nemlig aftalt, at hun ikke tiltalte mig som andet end verdensmester i ugen op til.
Jeg ankom til Heathrow lufthavn kl. 10.00 med mine 17 flair flasker og gaskomfur, og glædede mig til at støde til resten af delegationen i Frankfurt. På disse ture med DBL er første gensyn altid guld værd så jeg havde (selvfølgelig) sørget for Underberg og Merci-chocolade til alle. Da Helle Aslak og Rasmus Just støder til bliver det klart for mig, at Daniel desværre ikke fik sit visum i tide, og dermed ikke kunne rejse med. Hvis vi ser bort fra det faktum, at Helle Aslak ej drikker Underberg, var det den værste nyhed i dag. En nyhed der resulterede i, at Rasmus Just Just må tage en for holdet, hvis Danmark skal repræsenteres ved dette års mesterskab. Der skal ikke herske tvivl. Det er en fast tradition, at der skal drikkes Underberg på DBL rejser ved første møde – i hvert fald hvis jeg er med.
Omsider ankommer vi til Beijing hvor vi, Danmark, og Irland, bliver smidt i en bus og kørt til hotellet. Alle er trætte på daværende tidspunkt. Da rejsen har været lang og hård, skal det gøre godt med en lille lur på hotellet. Det føles allerede fedt. Vi er i Beijing! Solen skinner (hvilket den kun gør en gang om året), og vores hotel ligger lige ved OL byen og ’The Birdsnest’. Det er ret stort og hotel-luren bliver udsat lidt, da vi bliver ved med at løbe ind i venner fra alle verdenshjørner. Der er meget kærlighed blandt deltagere og delegationer i IBA, og jeg ender da også med at spise morgenmad med Sveriges flairdeltager.
Efterfølgende hilste jeg på min seng i en times tid, og mødte så op med Helle Aslak og Rasmus Just til frokost. What can i say? KINA MAD ER BARE IKKE ALTID DET BEDSTE MAD I VERDEN. Vi bad om juice men fik så sirup og postevand med en skive citron i. Mit kød var koldt og Helle Aslaks nudler var tørre. Rasmus Just fik blæksprutte og forklarede pænt, at han hadede når de var gummiagtige – hvilket var tilfældet nu. Men vi var i Kina til VM så ”who cares”? Cocktailreceptionen var rundt om hjørnet og et gensyn med de mange venner, som Danmark har skabt i IBA var ligeså. Her blev vi mødt af Freddy Toft Hansen som var prep-opsynsman og hans hustru Irene Toft Hansen. Traditionens tro var første aften meget afslappet, da alle var ankommet dagen derpå, og efter velkomstmiddagen gik de fleste da også i seng. Ja minus partycrewet på 50 mand.
Jetlag er noget man får når man rejser på tværs af tidszoner, og efter 5 timers søvn stod jeg op kl. 5.30 og gik i spa. Så var der morgenmad hvor jeg mødtes med Helle Aslak og Rasmus Just for en kort stund – de var begge på vej til den årlige generalforsamling. Et møde der tager 7 timer. Nogle sover mens andre interesserer sig. Rasmus Just og Helle Aslak havde det super fedt, da de begge engagerer sig enormt. Og Helle Aslak fik vist gjort et gevaldigt indtryk på de mange gråhårede mænd da hun kom op i flot kjole og stemte – det var i hvertfald hvad Rasmus Just sagde.
Alt i mens var jeg taget ud for at øve min flair. De fleste stillede sig på en græsplæne foran hotellet men jeg valgte at gå over til ’The Birdsnest’ i fred og ro. Kina-folkene kunne selvfølgelig ikke rigtig holde sig væk men mente vist alle, at der skulle have været ild i flaskerne – de elsker ild.
Så kom tiden til næste mission; at skaffe ingredienserne til min cocktail. Mynte og hindbær viste sig imidlertid at være et stort problem! Andre deltagere havde samme udfordring, og når jeg siger udfordring så er det med streg under. Vi var på 7 forskellige markeder og supermarkeder, og der var jordbær (som man aldrig ville købe), og der var kina-frugter som garanteret var lækre, men ikke i cocktailen etc. Det lykkedes aldrig at finde de rette ingredienser, så da jeg om aftenen var til briefing, fremlagde jeg min sag, og fik dispensation til at udskifte i mine ingredienser. Det endte med Finest Call Rassberry Pure, som desværre ikke er noget nær det samme. Kender du det ikke, så forestil dig at udskifte lime med sukker – ligeså stor forskel gav det for mig.
Ligefør frokost pausen, skulle der trækkes nummer, hvor jeg trak nr. 23. Efterfølgende preppede jeg flasker til konkurrencen, som skulle afvikles dagen efter. Jeg var lykkelig for, at jeg var en af de første i køen da det tog dem 3 timer at komme igennem alle 47 deltagere. Flaske prepper. Fedt job! Anyway, jeg gik op og fik en GT med den danske og hollandske delegation, som ligger os meget nært med Mads Voorhoeve, som startede som bartender på Den Glade Gris i København, og er en god ven af mange i den Danske branche. Det blev en hyggelig aften, hvor Mads og jeg fik diskuteret flairregler og bedømmelseskriterier i oceaner af tid. Da en træt Helle Aslak ikke kunne overskue den spændende samtale mere, klappede hun øjnene i.
Selv, sagde jeg også tidligt godnat, så jeg var sikker på, at jeg var ordentlig klar til morgendagens udfordringer. Frisk rodbedejuice for anden morgen i streg, lækre frugter og ommelet. Mere frisk rodbede juice (på nuværende tidpunkt havde jeg en deal med vores tjener – også selv om man bare selv kunne hente det) De andre ved bordet fik ikke samme service.
En tur i spaen igen. Helle Aslak fik lov at hjælpe mig med prep, mens jeg afprøvede min garnish et par gange, for at sikre at den sad i skabet. Nede i preppen møder jeg så vores gamle DBL formand, Freddy Tofte Hansen, som stod for, at alt forgik reglementeret. Den danske delegation og jeg selv vil gerne sige stort tak for hjælpen, og at Irena og ham selv var så engagerede i konkurrencen, i at komme med guldkorn, og i at sprede god vibe. Kender du ham personligt, ved du, at man skal stå tidligt op, for at kunne følge med i hans tempo. Ser du nogensinde Freddy (aka. The Joke Master), så er det en god idé at tage blok og kuglepen med. Hans råd er guld værd!
Tilbage til det det handler om; Jeg fik kørt min rutine igennem et par gange, og var overbevist om, at dagen i dag, var dagen, jeg havde ventet på hele livet. Jeg havde mellem 0-2 drops pr. rutineforsøg. Men da jeg ville vise de øvrige deltagere i lokalet, at de godt kunne være bange, gik det ikke helt så glat, og jeg lavede flere drops.
Vi blev så kaldt op til garnish-prep hvor jeg mente, at jeg kunne skyde dem alle sammen ned. En rose formet i lyserød karamel med en vifte af tynde æbleskiver, fuldendt med et mynteskud og en dragonflie udformet i chokolade. Tjek billederne her på siden. En af de helt tunge garnish-mestre, deltageren fra Finland, stod dog også klar for at overvære hvad Jesper kokkerede.
Så er det nu! 15 minutter tilbage. Jeg smelter min chokolade, og laver min dragonflie. Efterfølgende sætter jeg sukker og tranebær juice på kog som skal karamelliseres pa 2min og 30 sec. Stressfaktoren forsager selvfølgelig, at jeg glemmer at sætte timeren, hvorfor jeg smider det hele ud – og går i gang forfra. Nu har jeg travlt. Jeg laver nu min æbleviste og vender tilbage til karamelliseringen. Det går ikke som planlagt. Tempereatur og fugtighed i det store lokale er helt anderledes fra det kolde værelse med aircondition, som jeg øvede i, hvilket betyder, at jeg af tidspres bliver nød til at gå på kompromis med karamelliseringen. Problemet er at 2 sekunder for meget, eller 2 sekunder for lidt, vil komme til at betyde at karamellen ikke holder sin form, eller at den bliver stiv og ikke kan manipuleres efter ønske. I daværende sekund var jeg glad for at maven stadig var i orden. Jeg venter spændt og tager den af, for at se det færdige resultat. Det virker ikke helt korrekt, og jeg bliver da også nødt til at rede min garnish mere end noget andet. Heldigvis er slutresultatet stadig fantastisk, og det kunne jeg jo kun være glad for. Min garnish blev afsluttet på sekundet. Sidste år havde jeg 10 sekunder tilbage, så jeg må siges at være en mand af god planlægning.
Efter garnish-sessionen fik jeg så at vide at vi var bagud, hvilket betød, at jeg måtte på scenen med det samme. Stres!
Showet går i gang. Helle Aslak havde fået byttet rundt med USA, så hun var smagsdommer tidligere, og kunne overvære min præstation. Rasmus Just var drop- og spilddommer, og Freddy var kameramand, mens Irene råbte højt. Stemningen var sat og det gik derudaf. Showet kørte til musikken, og de fleste moves blev landet korrekt. I alt var der 5x drops og 1x spild. En udmærket omgang. Eller som de fleste sagde: Et fantastisk show lige indtil de sidste 40 sekunder, hvor jeg fik opkaldt en ny straining teknik efter Danmark – Nordic Strain. Det udføres ved at sætte hånden for shakeren, og straine væsken ud gennem fingrene. Det giver en lidt saltet eftersmag, hvis man har været ude at løbe, mens andre nok ville kalde det en anelse uhygiejnisk. Vi kaldte det bare ”Nordic Strain”, da det var meningen, at jeg skulle hælde al indholdet fra shaker til glas. Dog under pres, havde jeg glemt at jeg kun skulle fylde glassene 66% med is og i stedet fik de top på, hvilket betød, at der ikke var plads til resten af indholdet fra shakeren, hvorfor Nordic Strain pludselig blev opfundet.
Resultatet blev, at minuspoint som ingen kender til, blev opfundet, og Danmarks placering i flair gik fra en finale plads til en solid 21. plads. Jeg gik endnu engang i spa, og måtte acceptere, at jeg havde fejlet stort på det punkt hvor jeg havde regnet med at hente mange point – min cocktail! Og selvom ’Nordic Strain’ kan være en meget god teknik, kan jeg anbefale jer andre, som i fremtiden vil deltage til VM, ikke at benytte den i sammenhæng med IBA.
Dette var dermed også startskuddet på 2 dage med solid fest. Gudske tak og lov var der ret godt selskab, og samtlige danskere med godt humør, fik mig til at glemme den tabte finaleplads. Samtlige sponsorer havde lavet hospitality suites, hvor alt var betalt. Vi blev personligt ret gode venner med Mr. Grand Manier da han serverede 150 udgaven som er usandsynlig lækker. Monin-baren, som har de vildeste fester overhovedet, og er med til at skabe noget for bartenderne mere end nogen anden sponsor, var vi også på. Sidst, men ikke mindst, blev vi også gode venner med Cointreau-baren hvor sidste års vinder fra Hong Kong, lavede cocktails (hvor der ikke manglede rom). Da vores gode ven Eric Bouton fra monin kom forbi, hentede de også specialudgaven frem, som ellers kun var til specielle lejligheder. Dette var en speciel lejlighed! Klokken 1 om natten gik vi op og arbejdede på Daniel Mærsk’s cocktail, som Rasmus Just, jo skulle lave, for at repræsentere Danmark. Den blev ret lækker (men Daniel, vores Danmarksmester, havde jo også lavet den).
Morgenen derpå stod vi op og arbejdede videre med garnish. Vi var ikke helt sikre på hvad Daniel Mærsk havde haft i tankerne, og først 5 minutter før Rasmus Just skulle til prep hos Freddy, kom vi frem til resultatet. Først påføres glasset tape hele vejen ned i et spiralmønster, hvor efter du har en opkog af en sticky-sirup, som påføres og efterfølgende overdrysses med sukker, mynteblade og citronskal. Tapen fjernes efterfølgende, så glasset efterlades med en spiral af et sukkermønster med citron og mynte. Rasmus Just gjorde det fantastisk og blev færdig på sekundet. Helle Aslak og jeg var høje på adrenalin og tror Rasmus Just var det samme. Han gik så på scenen og lavede cocktails på 5 minutter og 2 sekunder. Han færdiggjorde delen af garnish som han ikke måtte putte på glasset, og lavede sin cocktail. Som tilskuer var han for vild. I god dansk stil var han cool, havde overskud og lignede en som gjorde det fejlfrit. Efterfølgende kunne han så selv fortælle om de små detaljer, som havde skabt problemer på scenen. Men en meget flot præstation, som havde givet en 2 plads, hvis det ikke havde været for de minus point, han fik. Dermed sluttede Daniels og Danmarks cocktail på en 6 plads i Fancy Cocktail kategorien.
Efter den flotte præstation spiste vi til frokost, hvorefter Helle Aslak og jeg tog ud til Sommerpaladset og Rasmus Just gjorde klar til at dømme flair finalen.
Det var en rigtig dejlig tur med ”Madame le Presidente” hvor vi fik set lidt typisk kinesisk kultur. Når man kunne se noget, altså, for luften var spækket af tungmetaller. På billedet nedenfor var der bygninger og bjerge 200 meter væk. Lidt svært at se.
Vi tog så tilbage til hotellet og overværede flairfinalen hvor Marek Posluzny, sidste års verdensmester, var helt fantastisk. Ellers spillede nerver en stor rolle i finalen, og de fleste havde desværre en del fejl. Dog var hans cocktail i finalen ikke helt skarp og kostede ham sejren.
Nr. 1 Juan Pablo Santigao – Uruguay
Nr. 2 Marek Posluzny – Polen
Nr. 3 Abram Vaclav – Tjekkiet
Efterfølgende gik vi så til middag, og senere var vi i hospitality suite, hvor vi fik lov til at blive til langt efter lukketid. Festen fortsatte til den lyse morgen, hvor alt fra sjov og ballade til nye tiltag og forbedringer med diverse IBA Presidenter blev diskuteret. Noget som vi har valgt at arbejde videre med, og forsøge at forbedre i IBA sammenhæng.
Kl. 6.30 gik vi i seng. Eller jeg gjorde, rettere sagt. for Helle Aslak og Rasmus Just skulle have morgenmad og se den kinesiske mur. Jeg havde set den før og vægtede søvn højere på min prioriteringsliste.
I stedet var jeg senere inde at se Den Forbudte By og på shopping China Style. Her er der mange der kan lære noget af aggressive sælgere. Aggressivt salg vil sige, at du føler dig som en ræv i skoven der netop har påbegyndt jagtsæsonen. I stedet for kugler, er det dog hænder der river fat i dig, og tilbyder dig overpris på 5 til 1. Slipper du fri, bliver du så jagtet gennem gaderne indtil du bliver fanget igen. Heldigvis havde jeg Rasmus Just med som gav mig en god tommelfingerregel: ”Jesper prisen er generelt 3-1.”
Hvorefter jeg forhandlede mit halstørklæde ned i halv pris af hans. Til gengæld fik jeg også et som kostede det dobbelte, og da vi senere talte med næste jæger ville hun gerne sælge det for 10 kr. sammenlignet med de 100 kr. som jeg havde givet førhen. Da jeg havde konsulteret mig med tidligere tøjmand (Rasmus just), som fortalte at det var virkelig god kvalitet i silke, tænkte jeg, at den var god nok. Så hvis i tager til Kina: Don’t go shopping with Rasmus Just! Eller se det fra den lyse side – Chinese Kashmir er virkelig billigt.
Vi tog nu tilbage til hotellet og gjorde klar til gallamiddagen. Her var Helle Aslak den helt store attraktion, og hvor vi andre forhåbentlig fik 50 nye venner på facebook, fik Helle Aslak nok 250. Mange billeder og pæne ord blev sagt om den nye præsident og kassere, og mange venlige hilsner blev sendt til Maria som var savnet meget. Ikke mindst fra vores svenske brødre.
Så var der superfinal som blev overværet af ministre fra Italien, Peru og Chile. Det var en flot finale hvor Japan vandt teknikprisen, Portgal vandt garnsishprisen og Peru vandt overall. Så et stort tillykke til ham.
Kl. 23 efter maden gik jeg på farvelrunde og i seng og overlod den hårde selskabsopgave til vores president og kassere som nu kørte på 47 time uden søvn. Det er svært at være de sjove og underholdene, så de andre delegationer ville ikke lade Helle Aslak og Rasmus Just gå i seng. Et stort skulderklap til de mange positive venskaber de fik skabt gennem deres venlige og festlige væsener. Det kan kun siges, at hvis I har chancen for at feste i deres selskab er i nogle heldige godtfolk.
Turen går nu tilbage og jeg sidder og skriver om bord på Lufthansa hvor de efterhånden er blevet ret gode til at lave campari \juice. Der er gode film om bord, og vi er alle blevet enige om, at serviceniveauet som stewardesse er ret højt hos Lufthansa. Også fordi de har vist os vej til baren og sagt ”you are the famous dansh bartenders with the nordic strain… please help yourself” hvilket vi så har gjort.
Jeg sidder nu i flyet ved siden af en sovende Helle Aslak og Rasmus Just og glæder mig til at komme hjem til damen og sove i egen seng.
“Tak til Jesper Callisen for en fantastisk genfortælling af VM-turen. Helle Aslak Formand DBL.”
Billeder fra VM vil blive lagt på hjemmesiden hurtigst muligt.
Er du ikke allerede medlem, så bliv medlem allerede idag: Bliv bartender Medlem
