25/11/2015 | 23:00
Kategorier: General

Hjemme igen fra 64. IBA World Championships

Så er den danske delegation kommet godt hjem på dansk grund igen efter 5 travle dage i Bulgariens travle hovedstad Sofia, hvor det 64. IBA World Championships blev afholdt. Den danske delegation var den største i nyere tid, hvor hele 20 delegerede var klar til at heppe på de to danske deltagere:

Rolf Bender Jensen fra Oak Room, København, Klassisk Cocktail
Mathias Daa Løfquist fra Fidel’s, Aarhus, Flair

Det lader til at den store opbakning gjorde gavn, da begge deltagere klarede sig rigtig fint i hver deres kategorier.
Rolf Bender Jensen skulle stille op i cocktailkategorien Long drink, hvor han med sin “Berry White’s Juniper Kiss” kæmpe side og siden med blandt andet Markus Sillanpaa fra Finland, sidste års totale verdensmester Jana Karkusova fra Slovakiet og Ivanov Dosa fra Sverige.

Rolfs cocktail indeholdte 4 cl Geranium Premium London Dry Gin, 3 cl De Kuyper Crème De Cacao White, 2.5 cl Monin Gum, 3.5 cl frisk citron juice, 2 cl Perrier mineralvand og 4 friske hindbær, der var shaket hårdt sammen og serveret med en pynt af smeltet hvid chokolade, friskt hindbær og citron skal.

Rolf leveredere en rigtig flot præsentation, en elegant, yderst rolig teknik og fik også rigtigt høje point i smag, pynt og aroma. Men desværre gik han næsten 30 sekunder over tid, der kostede ham en topplacering i hans kategori, og i stedet for endte på stadigvæk flot 8. plads i kategorien.

Mathias kæmpede også bravt i flairkategorien, hvor denne gang var hans andet forsøg på at vinde verdensmesterskabet i flair. Han startede utroligt skarpt og sikkert ud, hvor han landede den ene flaske og shaker efter den anden, stadigvæk med det største smil på læben. Men som sværhedsgraden på hans tricks steg, gjorde antallet af drops desværre også. Dog i stedet for at lade sig slå ud, så kæmpe Mathias videre og afsluttede sit show med en skarp serie af perfekt afsluttede tricks.

Hans cocktail, “MintyCumber”, indeholdte 4 cl Finlandia Classic Vodka, 0.5 cl Monin Peppermint Likør, 2.5 cl Monin Agurk, 1 cl Monin Hyldeblomst og 2 cl Finest Call Premium Sour Lime Juice, havde en rigtig flot grøn farve og klarede sig rigtig godt hos smagsdommerne, dog havde hans drops kostet ham lidt for dyrt samt at konkurrencen var rigtig hård til at en topplacering blev sikret. Dog er det vigtigt at bemærke at han klarede sig en del bedre end sidste på. Så hvis denne udvikling fortsætter, så glæder vi os til at se, hvad der sker til DM i 2016.

Konkurrencemæssigt var konkurrencen overstået for Danmarks vedkommende efter de hårde indledende runder, men den danske delegation trøstede sig meget ved at den overordnede verdensmester efter superfinalen blev Sveriges Ivanov Dosa, der vandt med flere længder superfinalen over hans modstandere. Den danske delegation og resten af bestyrelsen i Dansk Bartender Laug ønsker Sverige og Ivanov et rigtigt stort tillykke med titlen, den var yderst velfortjent.

Ivanov Dorsas cocktail, der var skabt på baggrund af hans store fascination af opbygningen af universet og dets mange roterende elementer, hed “Grand Horizon” og indeholdte

Ingredienserne var shaket hårdt sammen og pyntet med en yderst elegant pynt, der symboliserede banerne for de roterende elementer i universet.

Til sidst, men bestemt ikke mindst, gjorde Danmark sig yderst bemærket til den årlige generalforsamling for alle formændene for de nationale bartender laug, der blev afholdt inden verdensmesterskabet, hvor Danmark lavede et oplæg på at verdensmesterskaberne bliver afholdt i København i 2017. Efter uddeling af Gammel Dansk, visning af idylliske film fra Nyhavn og et kæmpe engagement, blev det enstemmigt besluttet at IBAs verdensmesterskaber bliver afholdt i København i efteråret 2017. Vi glæder os til at fortælle meget mere om dette og til at afholde denne enestående, årlige begivenhed i vores smukke hovedstad.

Vi glæder os allerede til at deltage i den 65. udgave af IBA World Championships 2016, der bliver afholdt til efteråret i Tokyo, Japan.

Er du ikke allerede bartender medlem, så bliv medlem allerede idag: Bliv bartender Medlem

12109135_1013638028686320_4707613782558723567_n

12115751_1015425255174264_8490974648992600489_n

12122679_1015588388491284_7835089177973758058_n

12115887_1015425325174257_1499074428418105843_n