16/11/2019 | 10:07
Kategorier: General

Danmarksmesterskab i Klassisk Cocktail og Flair 2020 til Foodexpo

Vi er utrolig glade og stolte over at kunne annoncere at næste års Danmarksmesterskab i klassisk cocktail og flair, vil blive afholdt på Nordens største fødevaremesse Foodexpo. Foodexpo som bliver afholdt hvert andet år i Herning Messecenter, samler hele branchen under et tag. Over 3 dage vil der være 11 haller fyldt med bar, restaurations- og fødevare trends, nyheder og konkurrence.

Over de sidste mange år har der i forvejen været afholdt tjener og kokke konkurrencen og sammen med Dansk Bartender Laug kan Foodexpo nu samle alle tre grene af restaurationensbranchen.

Bartendere der ønsker at deltage skal tilmelde sig Danmarksmesterskaberne senest d. 9 december 2019 (Tilmeld dig her), hvorefter 24 udvalgte bartendere fra hele landet vil blive tildelt et produkt eller base.

DM i Klassisk Cocktail og Flair 

I samarbejde med Foodexpo afholder Dansk Bartender Laug DM for bartendere i disciplinerne; Klassisk Cocktail og Flair.

Siden 1960 har nogle af Danmarks dygtigste bartender hvert år dystet om, hvem der kunne lave den bedste cocktail til DM i Klassisk Cocktail. Siden da er disciplinen Flair kommet til, hvor det handler om at jonglere med flaskerne på den mest imponerende, elegante og fantasifulde facon. Til 2020 afholdes begge konkurrencer på Foodexpo. 

Yderligere info

På Foodexpos åbningsdag søndag d. 22. marts kan man overvære et fantastisk sceneshow, når 10 af landets bedste bartendere dyster om at blive Danmarks bedste flair bartender. Deltagerne har hver 8 minutter til at vise et udvalgt dommerpanel deres evner inden for jonglering, smag, kreativitet og præstation.

En teknisk dommer bedømmer deltagernes stil og præsentation, mens et udvalgt panel af smagsdommere bedømmer smagen af de enkelte cocktails. Kvalifikationsrunderne kører på scenen fra kl. 12.30 – 14.30, mens finale samt præmieoverrækkelse foregår fra kl. 16.30 – 17.30.

DM I Klassisk Cocktail

Mandag d. 23. marts går 24 dygtige, danske bartendere på scenen, når der afholdes DM i Klassisk Cocktail. Deltagerne er udvalgt på forhånd af Dansk Bartender Laug, ud fra deres bud på en cocktail lavet med udgangspunkt i en prædefineret spiritusbase.

På scenen vil der være fire deltagere og fire tekniske dommere ad gangen, og deltagernes cocktails vil løbende blive serveret for et panel af smagsdommere bag scenen. Hvert heat vil være 7 minutter, og der vil være 6 heats i alt. Konkurrencen starter kl. 10.00 og slutter af med vinderkåring og præmieoverrækkelse kl. 15.30. Vinderen og nummer to skal desuden repræsentere Danmark til Nordic Cocktail Cup for Bartendere, som afholdes på Foodexpo om tirsdagen. 

Til begge konkurrencer vil der være smagsprøver af bartendernes cocktails, så der bliver rig mulighed for at smage.

Kom og se alle de dygtige og kreative bartendere i aktion i Hal K på Foodexpo. Det er gratis at overvære konkurrencerne, som afholdes af Dansk Bartender Laug. 
 

Ønsker du at stille op? Tilmeld dig her